Der sælges i disse år masser af retrocomputere og tilbehør. Selvom Commodore 64 og Amiga 500 begge har rundet 40 år, er der masser af danskere, der gerne ønsker at genopleve nostalgien. Men hvordan kommer man igang igen, og hvad skal man være opmærksom på?

Mange husker med glæde det første møde med computerverdenen. Uanset om man fik sin digitale debut i skolens EDB-lokale eller i dagligstuen foran en kammerats Commodore 64, blev det for mange et livsforandrende og måske endda karrieredefinerende øjeblik.

Heldigvis er der fortsat rig mulighed for at genopleve både den originale hardware og software fra den gang, og navnlig når vi taler de mere populære hjemmecomputere fra 1980’erne og 1990’erne, findes der i dag et stort og aktivt community, der bidrager til at holde de gamle maskiner i live.

Men hvordan kommer man igang igen? Det ser jeg nærmere på i denne artikel, hvor jeg ser nærmere på alle de praktiske spørgsmål i forbindelse med anskaffelse og ibrugtagning af retrocomputere.

Køb af retrocomputer?

Det første spørgsmål er naturligvis, hvordan man får fat i en retrocomputer. Men inden vi når så langt, er det værd at nævne software- og hardware emulatorer som et alternativ eller supplement. Jeg har nedenfor indsat en oversigt over forskellige emulatorer.

Retro computer	Software emulator	Hardware emulator
Commodore 64	VICE CCS64	Commodore 64 Ultimate The C64 C64DTV
Commodore VIC 20	VICE	The VIC20
Amiga	FS UAE	The A1200 (endnu ikke lanceret)
ZX 81 samt kloner	Eightyone
ZX Spectrum	ZX Spectrum Emulator for .NET	The Spectrum
Amstrad CPC	Mini CPC
Retro PC	DOS Box

Ulempen ved emulatorer er dels begrænset kompatibilitet, manglende mulighed for at benytte originalt tilbehør og i nogle tilfælde også, at layoutet på moderne tastaturer typisk er væsentligt anderledes, hvilket kan drille en del.

Køb original hardware

Mange foretrækker den helt autentiske oplevelse i form af originalt udstyr, som man kan købe på Tradera, Facebook Marketplace, DBA eller eBay alt efter, hvad man er på udkig efter.

Den primære udfordring med retroudstyr er selvfølgelig alderen. Heller ikke i 1980’erne og 1990’erne var elektronik designet til at holde evigt.

Statistisk set ligger fejlraten på utestede retrocomputere på ca. 40-50%.

Med mindre man har tekniske færdigheder, vil jeg derfor også anbefale, at man holder sig til udstyr, som er testet for nylig og som sælges med en reel garanti fra sælger.

Selvom de fleste private sælgere er ærlige, er der en række opmærksomhedspunkter i forhold til handel med private.

• Private sælgere er ikke nødvendigvis eksperter i at pakke og sende varer. Handler man med private, bør man derfor være eksplicit omkring indpakning. Herunder også fordi man en gang imellem kommer ud for, at sælger fraskriver sig ansvaret for transportskader.
• Man kan ikke gå ud fra, at sælger beskriver standen retvisende. Jeg oplever jævnligt sælgere, at hævder, at tingene virker. Men når det kommer til stykket, er der kun udført sporadiske tests (“lys i dioden”), eller også foregik seneste afprøvning i 1989. Jeg kan derfor kun anbefale at spørge ind til, hvornår og hvordan tingene senest har været testet.
• Nogle retrocomputere sælges som fungerende, men med det forbehold, at køber selv skal afprøve dem ved afhentning. Der er minimum to væsentlige risici ved dette: For det første køber man tingene som beset og dermed uden reklamationsret, selvom man betaler fuld pris. For det andet er der naturligvis altid en risiko for, at tingene viser sig at være defekte.

Helt generelt vil jeg derfor også anbefale, at man køber tingene på de vilkår, som sælger kan stå inde for. Med mindre sælger kan og vil yde en egentlig funktionsgaranti, og kan underbygge, at tingene faktisk virker, så bør de betragtes som utestede og være prissat derefter.

Tilslutning til moderne skærm

Den gamle Commodore 64 eller Amiga 500 er fundet frem for loftet, men det gamle billedrørs-TV, der i 1990 blev brugt som skærm, er for længst kørt til genbrug. Så hvad findes der af moderne skærmløsninger?

Commodore 64 / 16 / 128: Såfremt man stadig har det medfølgende, sorte RF-kabel, er det i mange tilfælde muligt at tilslutte sin Commodore 64 til et moderne TV. Mange moderne TV har stadig analog tuner, som i hvert fald i princippet bør kunne opfange Commodore 64’erens TV-signal, der normalt udsendes på UHF kanal 36 (591 MHz).

Det bedste signal opnår man dog ved at benytte maskinens video-output. Har man et nyere TV, kan man være heldig, at det har composite ingang (typisk tre RCA-stik – gul, rød, hvid) eller Scart-indgang. I så fald kræver det blot et videokabel, der omdanner signalet computerens DIN video-udgang til enten scart, composite eller S-VHS.

Har man ikke et TV med composite eller Scart-indgang, skal man have fat i en converter, der omdanner videosignalet fra Commodore 64’s videoport til HDMI.

Commodore 64, Commodore 16 og Commodore 128 har samme videoudgange. Commodore 128 har dog en yderligere RGB-udgang, som jeg ikke kommer nærmere ind på her.

Amstrad: Amstrad CPC 464 er en usædvanlig maskine, fordi strømforsyningen til selv computeren var indbygget i skærmen. Amstrad havde i modsætning til mange af de samtidige konkurrenter heller ikke indbygget TV-modulator. Man kunne tilkøbe en separat TV-modulator/strømforsyning, der gjorde det muligt at forbinde Amstraden til et TV, men de er svære at finde i dag. Min anbefaling er derfor også, at man i forhold til Amstrad køber et videokabel, der konverterer Amstradens video og lydsignaler til scart. Kablet indeholder desuden hun-stik til separat strømforsyning, som blot skal have et passende barrel-stik og i øvrigt levere 5V og 2A (polaritet: Center positiv).

ZX Spectrum og ZX81: Den oprindelige ZX Spectrum og ZX 81 leverer udelukkende RF-out, altså TV-signal. Nogle af dem er dog ombygget til, i stedet at levere composite out. Her er der altså ingen vej udenom at finde et TV eller at få computeren ombygget til composite out. Man kan med ldit held forbinde ZX-maskinerne til et moderne TV.

Der er produceret en række ZX81 kloner, der blev leveret med composite udgang, hvilket gør livet noget nemmere. De tre, der især kendes på det danske marked, er Lambda 8300, Power 3000 og Marathon 32k. Her kræver det blot et RCA-til-RCA kabel.

Amiga 500: Amiga 500 havde (modsat fx den senere Amiga 600) ikke indbygget TV-modulator, men der medfulgte en tv-modulator i pakken (Amiga 520). Amigaen kan altså i lighed med Commodore 64 tilsluttes et moderne TV, såfremt man kan få den moderne analoge tuner til at fange signalet. Alternativt skal man finde et Amiga-til-scart videokabel. Køber man en brugt computer, kan man være heldig, at videokablet medfølger. Det er dog ikke alle video-kabler, der passer med alle skærme eller scart-convertere. Får man et gråt billede, kan det være problemet.

Commodore VIC 20: VIC 20 har ikke indbygget TV-modulator, så skal man forbinde den til et TV gennem RF-stikket, skal man bruge den eksterne TV-modulator (der i mange tilfælde fulgte med). I øvrigt kan man bruge det samme composite eller scart-kabel, som man ville bruge til en Commodore 64.

Analog-til-HDMI convertere

Der findes et utal af analog-til-HDMI convertere på markedet, og jeg har her valgt at vise tre produkter, som løse opgaven på hver deres måde.

Tilslutning til elnettet

Mange har gemt deres gamle computer fra barndommen, men strømforsyningen har været forsvundet i mere end 20 år. Og selvom man stadig har strømforsyningen, er det ikke nødvendigvis en god idé, blot at slutte tingene.

Jeg har jeg flere gange oplevet kraftig røgudvikling eller ligefrem åben ild, når jeg tilsluttede gammelt udstyr til strøm. Derfor må man aldrig lade retrocomputere eller deresstrømforsyninger stå tilsluttet til elnettet uden opsyn.

Lige så vigtigt er, at der desværre er en del eksempler på skader som følge af, at en defekt strømforsyning har sendt overspænding videre ind i elektronikken.

Her følger derfor en kort guide med forskellige muligheder for at tilslutte sine retrocomputere til strøm.

Commodore 64

De originale Commodore 64 strømforsyninger er ikke 100% sikre, men det betyder ikke, at jeg nødvendigvis vil fraråde at bruge dem. Har man et multimeter, kan man eventuelt måle 5V forsyningen ud. Man sætter voltmeteret på DC (jævnstrøm) og måler mellem pin 2 og pin 4 eller 5. Hvis den viser ca. 5V, er strømforsyningen sikker for nu. Læs mere om, hvordan man tester dem her: Testing Commodore 64 power supplies.

Mangler man strømforsyningen, eller ønsker man en sikker løsning, findes der flere muligheder på markedet:

Commodore VIC 20

De fleste VIC 20’ere blev leveret med den samme strømforsyning, der fulgte med Commodore 64, og risikoen for overspænding er derfor også til stede ved VIC 20. De tidligste VIC 20’ere blev dog leveret med en topolet 9v strømforsyning, som bot er en transformer, og som ikke i sig selv udgør nogen risiko.

Har man en VIC 20 med et rundt DIN-strømstik, kan man benytte sig af samme strømforsyninger som foreslået ovenfor.

Har man en VIC 20 med topolet strømstik, hvor strømforsyningen mangler, findes der et moderne alternativ her: Vic 20 Power Supply 2 Pin Connector Plug Replacement for Soldering.

Amiga og Commodore 128

Commodore 128 og Amiga 500 blev leveret med strømforsyninger, der udvendigt ligner hinanden, og har samme firkantede stik. De er dog ikke pin-kompatible, så man kan ikke benytte en C128 strømforsyning til en Amiga eller omvendt.

Risikoen ved at bruge originale strømforsyninger er i øvrigt begrænset, og jeg vil derfor som udgangspunkt anbefale, at man blot benytter dem.

Mangler man en strømforsyning, kan de jævnligt findes til salg på diverse fora.

Alternativt kan man vælge at købe en moderne strømforsyning:

• Amiga PSU (Amiga 500, 600, 1200)
• Commodore C128 PSU

Har man i forvejen en fungerende Commodore 64-strømforsyning, kan man købe en adapter, der gør det muligt at benytte samme strømforsyning til fx. Commodore 128:

• Power supply adapters

Amstrad CPC

Amstrad CPC fik oprindeligt strøm fra skærmen, så spørgsmålet omkring strømforsyning og tilslutning til skærm er to sider af samme sag. Jeg har behandlet spørgsmålet længere oppe, og vil derfor ikke gentage det her.

Computere med barrel-stick

En række retrocomputere blev leveret med helt normale “barrel” strømstik. Det gælder blandt andet Amstrad CPC 464, Lambda 8300-familien, ZX Spectrum 16/48 og Commodore 16. Har man stadig den originale strømforsyning, er det i de fleste tilfælde stadig sikkert at benytte den. Der er dog undtagelser som denne: Safety Warning and Historical Recall by Sinclair.

Alternativt kan man uden de store problemer finde en moderne strømforsyning med samme specifikationer. De tre specifikationer, der er interessante her, er:

• Spænding (V)
• Strømstyrke (A)
• Polaritet

Et godt bud på en strømforsyning, der passer til mange retrocomputere, er denne universalstrømforsyning:

• Universal AC strømforsyning,9-24V 1,0 A-1,5 A | Elektronik Lavpris Aps

Et opmærksomhedspunkt omkring moderne strømforsyninger er, at flere af dem leverer en del elektromagnetisk støj, som typisk vil give sig udslag i signalforstyrrelser af forskellig art. Jeg har derfor i nogle tilfælde været nødt til at vikle ledningen om en ferritkerne for at få en tilstrækkelig stabil strømforsyning.

Nedenfor har jeg indsat en oversigt over kravene til strømforsyningen til en række klassiske computere. Bemærk: De anførte spændinger er den “regulerede” spænding, og det er derfor normalt, at strømforsyningen leverer et højere output, hvis man måler den efter med et multimeter og uden, at den er tilsluttet computeren eller en anden modstand.

Lagermedier

Hvor får man software fra til sine gamle konsoller? Der er mange muligheder i dag, og de er

Commodore 64

Mange af de oprindelige medier virker stadig. Cassettebånd er utrolig resistente over for tid og ælde, og mange af dem virker upåklageligt i dag. Disketter er lidt mere følsomme, så her vil man opleve en vis fejlrate. Især de originale medier har en høj fejlrate i dag.

Der findes desuden et utal af moderne lagringsløsninger til Commodore 64:

Ud over de muligheder, der er nævnt ovenfor, skylder jeg at nævne, at der også findes en række andre cartridge-baserede løsninger:

• Kung Fu Flash 2 – Retro 8bit Shop indlæser filer fra et SD-kort, og er kompatibelt med de fleste filformater.
• Easy Flash 3 kan lidt af det samme som KFF2, men understøtter samtidig, at man pusher filer direkte fra en PC og til computeren via et kabel.
• BackBit Pro Cartridge for 8-Bit Systems er en løsning, hvor samme cartridge kan anvendes på tværs af 8Bit-systemer via forskellige adaptere.

Commodore VIC 20

VIC 20 understøtter SD2IEC, så her kan man benytte den samme device som er omtalt ovenfor. En anden mulighed er PenUltimate+2/3 Cartridge fra TFW8b.com, som ud over at kunne rumme en mængde software, også indeholder RAM-udvidelser til VIC 20.